23. oktober 2024
Luftfartserhvervets synspunkter til forhandlinger om grøn indenrigsluftfart
Inden længe vil regeringen formentlig indkalde til forhandlinger om grøn indenrigsluftfart i Danmark. Det sker i regi af aftalen om vejen til grøn luftfart. Det er en aftale, som har afgørende betydning for den danske luftfartsbranche, og der har både i medier og høringssvar været en del debat om elementerne i aftalen. Vi har også selv i Dansk Luftfart deltaget i debatten.
Branchens aktuelle holdninger til forhandlingerne kan findes i et holdningspapir om grøn luftfart i Danmark. Papiret kan findes på dette link:
Dansk Luftfart holdningspapir om grøn luftfart
Nedenfor er et kort overblik over de centrale budskaber.
- Saml de tre puljer i aftalen til én for at få mest mulig grøn luftfart for pengene – fx til dansk produktion af bæredygtigt brændstof.
- Fastsæt mål for en dansk produktion af bæredygtigt brændstof.
- Udskyd ambitionen om en grøn indenrigsrute, indtil reguleringen tillader flyvning på rent grønt brændstof.
- Arbejd for, at klimaeffekterne ved brug af bæredygtigt brændstof i Danmark også tæller med i det danske klimaregnskab, når det tankes i danske lufthavne.