Viden om luftfart
Myter om luftfart er der mange af. Og desværre påvirker det lidt for ofte politiske beslutninger. Den seneste er, at der kun er 3 lande i EU, der ikke har en passagerafgift. Virkeligheden er, at der er 7 lande i EU-27, der har en flypassagerafgift. En anden nylig er, fremført af både Kraka og Concito er, at Danmark af samme årsag er et “skattely” for luftfart. Men det er der ingen evidens for på nogen som helst måde – og dertil, hvis man skal tale om at noget er et skattely, må man da sammenligne summen af de forskellige nationale afgifter. Og Danmark har faktisk flere afgifter på luftfartsområdet, som ingen andre har. F.eks. Safetyafgift, flykonkursafgift og promilleafgift for at nævne nogen.
Så der er et klart behov for at fremme faktuel viden og få mere respekt for nuancerne. Det har Københavns Lufthavne ved cheføkonom Thomas Thessen besluttet sig til at gøre noget ved gennem en ny notatserie om aktuelle emner, der hedder “Viden om luftfart”. Foreløbig er der to papirer klar og et tredje om netop afgiftseffekter er på vej. Under publikationer på denne site ligger der et tilsvarende papir udarbejdet for BDL i 2020.
“Viden om luftfart” kan findes her