Velbesøgt og veloplagt årsmøde← Tilbage

26.05.2016

Europas luftfartsindustri skal være særdeles årvågen, hvis den vil undgå at miste terræn på et presset marked.

Af Rikke Brøndum, DI
Sådan lyder budskabet fra en række eksperter, som tirsdag var samlet i Industriens Hus til årsmøde i Dansk Luftfart.

- Det store problem for europæiske lufthavne er kapaciteten. Der mangler simpelthen plads. Men det er dyrt at udvide, og ofte møder lufthavnene stor modstand fra miljøorganisationer og lokal. Men i Asien advokerer de lokale faktisk for, at lufthavnene bliver udvidet, siger Jagoda Egeland, økonom i OECD og medlem af den britiske lufthavnskommission.

Når kapacitet er så vigtig, skyldes det blandt andet, at det er afgørende for lufthavnenes indtjening at kunne fungere som knudepunkt for international trafik. Den position er der stor konkurrence om, både verdensdelene imellem, men også internt i Europa.   

- Det betyder, at en lufthavn som København, der i dag fungerer som et hub, bliver presset af nabolufthavne, siger Jagoda Egeland og peger på Gardemoen i Oslo, der også arbejder på at blive et skandinavisk knudepunkt.

Pressede selskaber må konsolidere sig

Men også flyselskaberne - ikke mindst de gamle statsejede selskaber som SAS - er under pres, lyder advarslen fra aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, der i flere år har fulgt selskabernes op- og nedture. Selv om et selskab som SAS er i bedre form i dag end selskabet har været de sidste 10 år - og blandt udvider med nye fly og langdistanceruter - er konkurrencen stadig benhård.  

- De gamle selskaber har haft fordele de senere år af den lave oliepris. Men den fordel er ved at forsvinde nu. Lavprisselskaberne presser de gamle selskaber på de kortere ruter i Europa, mens selskaber som Qatar Air fra Mellemøsten presser dem på langdistanceruterne, siger Jacob Pedersen.

Ny strategi skal hjælpe

For at sikre at luftfarten i Danmark fortsat har gode rammevilkår i den hårde konkurrence, er regeringen i gang med at udforme en samlet strategi på området på tværs af ministerier, som også DI længe har haft et ønske om. Planen skal være klar til næste forår og ser navnlig på Danmarks internationale tilgængelighed og på, hvordan Danmark implementerer EU-reglerne på området i forhold til vores nabolande. 

- En styrket luftfart og ikke mindst den bedst mulige tilgængelighed står øverst på erhvervslivets ønskeseddel, siger branchedirektør i DI Transport, Michael Svane.

Find præsentationerne fra mødet her.
Jesper Rasmussen, Trafik- og Byggestyrelsen: Jesper Rasmussen, 2016
Claus Lassen, Aalborg Universitet: Claus Lassen 2016
Jacob Pedersen, Sydbank: Jacob Pedersen, 2016
Jagoda Egeland, OECD-ITF: Confederation of Danish Industries_Egeland.pdf
 


logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo