Det bliver ikke kun ved snakken← Tilbage

04.07.2012

Det bliver ikke kun ved snakken – nu flyver vi uden omveje i Danmark

Af direktør Michael Svane, Brancheforeningen Dansk Luftfart/DI Transport

1.juli 2012 så en nyskabelse i luftfarten verdens lys. Det fælles dansk/svenske selskab NUAC (Nordic Unified Air Traffic Control) har nu overtaget den fælles styring af lufttrafikken gennem Danmark og Sverige.

Danmark og Sverige er dermed blevet foregangslande i arbejdet på at omsætte EU´s ide om et fælles europæisk luftrum.

Der er al mulig grund til at ”kippe med vingerne”, idet NUAC er det første og eneste eksempel på et fuldt integreret selskab, der har til opgave at styre lufttrafikken i to lande i Europa.

I Dansk Luftfart og DI har vi støttet arbejdet med NUAC. Det har vi gjort, dels fordi der er penge at spare for luftfarten i en effektiv styring af luftfarten. Der er umiddelbart lagt op til, at omkostningerne kan reduceres med mindst 100 mio. kroner. Dels kan udledningen af CO2 fra luftfarten reduceres med i hvert fald 50.000 tons C02 om året.

Danmark og Sverige viser dermed vejen. Og det på en sådan vis, at vi sparer både kroner og ører, men også bidrager til et bedre klima.

For de, der sætter sig i flyvemaskinerne i Danmark og Sverige eller i øvrigt flyver gennem de to lande, er der også tid at spare på den enkelte flyvning.

Gevinsten består helt elementært i, at den enkelte flyvning kan gennemføres uden at skulle følge bestemte flyruter. Flyselskaberne kan fremover frit tilrettelægge deres ruter gennem det fælles luftrum i Danmark og Sverige.

En effektiv luftfart er vejen frem – økonomisk og klimamæssigt.

Se også Naviairs pressemeddelelse her


logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo
logo